Ìkladre

Èkladre

Se også Ìkladre (verb.), Èkladre (verb.)

Çkladre

verb. _ (´er K 6.2:) klaÛè/klarè/kla·èr (K 4.0). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< nedertysk kladdern (Mensing.Wb.III.131), beslægtet med kludre]

 Næste betydning

1) = kludre, udføre dårligt arbejde [spredt i Hards (±Ø), spor. i øvrige Vest- og Midtjy samt Vends] han står å klarèrèr mæ¶ èr (= han står og kladrer med det), kan ¨ siges, naar man staar og taber noget. $Vejrum. At kladdre noget sammen = at gjøre noget, som er snavs (dvs. dårligt lavet). Vends (Melsen.1811). \ (hertil muligvis, overført:) Han blev stedse dårligere, benene kladrede i ham, og han måtte vendes i et lagen. *Anholt (Krist.JyA.T.V.53). \ hertil også: kladre·vorn = ubrugelig; uhensigtsmæssig. Noget, som duer intet (er) Kladdervornt. *Vends (Melsen.1811). De ær så klarrerwårn, når du ska løv· fræ¶ ær å te¶ ær (= det er så upraktisk, når du skal løbe til og fra det), nemlig (til) en Bestilling (dvs. arbejdsopgave). *Hards (PKMadsen.Opt.).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = klatte bort, ødsle med [Thy´S, Mors, Sall, Hards´NØ, spor. i øvrige Vestjy; se kort]

Tæt afhjemlet

de mjest a de gammel bløv kladdered væk, / aa resten kam op po æ Lovt = det meste af det gamle (indbo) blev klattet væk, og resten kom op på loftet. JSøe.TB.26. (ironisk:) Naar Mætt (= Mette) ikke fik Tiden kladret hen og blev tøj (= og ikke blev sinket) af fremmede, havde hun lissaa smotraant (= ligeså småtravlt). AarbMors.1924.18. Vi anner er dat tjent mæj, te do søhn stoer aa kladrer æ Sowns Pængg hen = vi andre er da ikke tjent med, at du sådan står og klatter sognets penge bort (på veksling af en falsk 100´kroneseddel). VilbMøll.PS.III.64. \ hertil flg. betegnelser for en ødeland: kladre·buks, kladre·hoved, kladre·røv [spor. på Mors og i Østjy´M] \ (også, overført:) hen·kladret = forlovet (med en anden). *SkodborgH (Hards; PKMadsen.Opt.).

 Forrige betydning

3) (upersonligt:) kladre ¡ad. de klaÛrèr ¡aÛ mæ ham = det går, men daarligt. *$Darum.

Ìkladre	Èkladre
Sidens top