ÌkladderÌkladre

Se også Ìkladder (subst.)

Çkladder

adj. _ med sideformen kladderet. _ klaj¶è/klaÛ¶è (K 4.0) alm.; *kladdered Mols; også klajèrè $Skannerup. _ plur.: klaÛè $Hundslund.

[< Ìkladre 1 (med udgangspunkt i en skrabende, raslende lyd); MØJy´M og ´SØ, desuden én kilde fra Mols; se kort]

Tæt afhjemlet

= løs i sammenføjningerne, leddeløs. En Skuffe er kladder ¨ naar den er for lille til Aabningen i Skabet eller Kommoden. Idet den skydes ind, render den larmende fra Side til Side. NingH. Det gammel bue æ bløwen kladde, det falde vest snåt fra hinån = det gamle bord er blevet løst i sammenføjningerne, det falder vist snart fra hinanden. SabroH. båÛè ham¶è å yws ka blyw klaÛè å tå·b ¡håwiÛèrn, de¶ è næ¿è di blywè fo ta· = både hammer og økse kan blive kladdret og tabe hovederne, det er når de bliver for tørre. $Hundslund. klaje, (sagt) om en Greb eller Skovl, Skaftet sidder løst paa. SabroH. Hjulet er blevet lidt klajje = løst, ustabilt, slidt. GjernH. Hvis noget paa en Vogn eller Maskine ikke kan spændes rigtig sammen, er den "kladder". HidsH. \ (overført:) de æ ¡klaÛ¶è mæ mi ¡få¿è (= det er kladder med min far), dvs. det staar daarligt til med Far. *$Gosmer.

ÌkladderÌkladre
Sidens top