Çkla¡daskÇkladder

Se også Çkladder (adj.), Ìkladre (verb.)

Ìkladder

subst. _ (´er K 6.2:) klaÛ¶èr/klar¶èr (K 4.0) Nørrejy; *klaÛèr $Fjolde. _ genus: stof´neutr.

[< Çkladre 1, beslægtet med kludder; spor. i Nord- og Midtjy, desuden Fjolde; fortrinsvis i ældre kilder]

= kludder; som ikke duer til noget; uorden. Kladder = noget unyttigt. Det er Kladder = det duer ikke. Det bliver til Kladder = det bliver til ingen Nytte. Vends (Røst.1808). de blöw te KlaÛ¶r (= det blev til kladder), om Arbejde, som mislykkes. Holmsland (Røjkjær.Opt.). Garnet er gået helt i Kladder, så det er ikke til at udrede. Hards. Dær ær sår¶ren æn Klar¶er ve¶ ær (= der er sådan en kladder ved det), om noget, man kun kan udrette delvis og spilder en bedre Tid ved. Hards (PKMadsen.Opt.). da e di eªlet i a ¡klaÛèr = så er de lidt i Knibe (om sammenkoblede Kalve) (vel fordi tøjrene er gået i kludder). $Fjolde. \ (også) = sludder; knævren. det kristne kladder ¨ blev dem for stærkt = det kristne sludder (i kirken, og også kirkeklokkerne) blev dem for stærkt (så troldefamiljen flyttede fra stedet). *Ommers (Krist.DS.I.422). hold din klajjer (= bøtte). *Fjends.

Çkla¡daskÇkladder
Sidens top