klabe

kla¡buni

kla¡bum

subst. _ med sideformer som klø¡bum, kla¡bone, kla¡bunke, kla¡bunte, kalle¡bum, kalle¡bunke. _ 1.led: kla´ alm. (spor. vsa. *klap´, kle´, klæ´ og formentlig spøgende klø´); kalè´ Him´MS, Sall´SV, sideform i Hards´NV og Ommers´Ø. _ 2.led: *´bom alm. (med uvis konsonantlængde, hvor længde er mulig, jf. K 1.3); ´bom· Sall (TKrist.BT.42), VoerH; *´bomm spredt på Djurs og i SØJy; ´bo·n $Voldby, sideform i RougsøH og MolsH (Djurs); ´boµ(·)k Mols, Him´MS, sideform i $Voldby, i VLisbjergH og VoerH (MØJy), i SkodborgH og RøddingH (MVJy´N); også ´bont VoerH (MØJy); *´bondt(er) LBælt´N. _ udsporede former: klap¡å¶m $Læsø (muligvis omtolket efter mønster af klap´¡om); kla¡boñ¶is $Vroue; *klabombe, ´bombi spor. i Østjy´M; *kardebomm spor. i Sall; jf. også kræ¡buntes.

[muligvis < klap´bunke (tolket således i ØH.1973.75+1966.138; hvor Çbunke er betegnelse for ståstedet, hvor der skal klappes ud, jf. stage x); også kendt på Lolland´Falster (jf. ØMO.); Him´MS, Læsø, Djurs (± Samsø), MØJy´NØ og ´SV, SØJy´NØ og ´MØ, spor. i øvrige Nordjy (navnlig Sall´SV og Hards´NV) samt i SønJy´M; se kort; syn.: kla¡buni, kla¡fonnes, klap´¡af, klap¡op, klap¡ud]

Tæt afhjemlet

= (børnelegen) skjul, med fast "mål"; også udråb i samme leg (hvorved finderen "fanger" dem, der har gemt sig, eller disse "frier" sig selv); jf. Ord&Sag.2010.12ff.; det hedder i alm. at lege klabum (el. tilsvarende), men i Sall også at tage kallebom, ´bunke (i tilslutning til fangelegen tag x). En ¨ leg, hvor vi gemte os for hinanden, kaldte vi klabom ¨ Den, der "stod" skulle, når han havde set en deltager, løbe hen til det sted, der var mål ¨ og råbe "klabom for (fx) Jens" ¨ Men hvis Jens kom først til mål og råbte "fri", skulle den første fortsætte ¨ og Jens kunne så gemme sig igen. Ommers. \ hertil: kla¡bummes verb. = lege skjul med hinanden. *$Hundslund.

klabe	kla¡buni
Sidens top