klabkla¡bum

klabe

verb. _ kla·ß/kla·b/kla·v (K 4.3). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´è alm.; ´t ældre form i Vends; (præt.:) klawè FleskumH (Him); (ptc.:) *klawèt SVJy; ´klaft $Bov.

[< klab 2´3; Vends´MV og ´SØ, spor. i Vends´N og Him´NØ, desuden $Vorning samt de citerede kilder fra SVJy og $Bov; se kort; syn.: Çkladre 1, kludre ]

Tæt afhjemlet

= reparere, lappe sammen. kla·ß = bøde på gl. Klæde, også: slå et Stykke Træ over et Redskab som vil gå i Stykker, for at holde det sammen. $Hellum. om meget bødte (dvs. lappede) Klæder: de ær så øwèrkla·bèt (= de er så overklabede).Vends (Røjkjær.Opt.). de æ i stø§kèr, men de æ da klawèt = (det, dvs. fadet, er i stykker, men det er da) »klinket. SVJy (HPHansen.Opt.). Kanten af »Tørvetraden er i Alm. ¡to· brætè ¡samèϪklaft = to Brætter sammenklaft, dvs. sat sammen med Klafer (jf. klab). $Bov. (overført:) Haj ka snaat sitj, om di er waer aa klaeb miere aapaa = han (dvs. den nye læge) kan snart (dvs. hurtigt) se, om de (dvs. patienterne) er værd at "reparere" mere på. Thise.LS.I.134. _ (i Vends ofte med kraftig bibetydning af sjusk:) At istandsætte noget klodset og dårligt er å ¡klu·r å ¡kla·ß a¡po¶ è = at kludre og klabe på det. JMJens.Vend.246. Han klawè nogle faste senge sammen, dvs. bankede dem sammen på en primitiv, sjusket måde. FleskumH. \ (hertil:) klabe·værk. Klabværk = Reparation, simpel og klodset af Udseende, ogsaa nyt Arbejde, der er meget klodset og grimt. *Lars.Ordb.116.

klabkla¡bum
Sidens top