kla¡bum
kla¡busser| kla¡bum | kla¡busser |
subst. _ med sideformer som kla¡bune, kla¡bunis, kla¡bunes, kla¡bunius. _ 1.led: kla´ _ 2.led: ´bu·ni Als, Sundeved´Ø, spor. i øvrige ØSønJy´M (spor. vsa. *´bunni, *´punni); ´bu·nis, ´bu·nès spredt i ØSønJy (spor. vsa. ´bu·nè, *´punes, *punnis); ´bu·nus spor. i ØSønJy´SØ; ´bu·nius spredt på Åbenrå´egnen; *´bonnes spor. i ØSønJy´Ø og på Als; også *´bunnes SlogsH (ØSønJy); (også, som videre udsporing i en enkelt el. ganske få kilder:) *´bundus Åbenrå´egnen; *´pontus Haderslev´egnen; *´puldres Als; *´bulus, *´bunnels, *´punnels ØSønJy´MØ.
[< nedertysk klapuner; ØSønJy (±SV, kun spredt på Als og kun spor. i ´NV); se kort; syn.: ab·klabuni, kla¡bom, kla¡fonnes, klap¡op, klap¡ud]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= (børnelegen) skjul, med fast "mål"; også udråb i samme leg (hvorved finderen "fanger" dem, der har gemt sig, eller disse "frier" sig selv); jf. Ord&Sag.2010.12ff. klabuni, klabunius ¨ Legen består i, at en af flokken tæller til hundrede, mens resten skjuler sig. Det gælder så om for den, der "er det", at finde de andre og komme først til tællestedet og klappe den sete ud (jf. klap¡ud). Hvis den anden kommer først, kan han klappe sig selv fri, og hvis det lykkes for den sidste, kan han klappe de andre (fangne) fri, så den, der sidst "var det", må tælle igen. $Løjt. (på en stor åben plads i landsbyen) samledes byens børn, og vi kom med i deres mange lege som "tik", spille nøbbes og jep, klabuni, langbold og rundbold, og vi lærte at snakke sønderjysk. ÅrsskrSottrup.1985.15. \ hertil (som verb.): Den, der klapper, raaber: klapuner for N.N., aa aal de ande æ fri (= jeg klabuner for mig selv, og alle de andre, allerede fangne, er fri). *Sundeved.
| kla¡bum | kla¡busser |
| Sidens top | |