kløter·bøsse

Ìkløve

kløtre

verb. _ med sideformen kløvtre. _ præs.: Ákløtèrè, klöwtè $Bov; klöwtèrè Angel. _ ptc.: (tryksvagt) ®kløtèt $Bov.

[< nedertysk klötern; spor. i ØSønJy´S]

= ringe, larme. dæñ Ákløtèrè = den kløtrer (om en Cykelklokke). $Bov. di ¡kløwtè = de (Kirkeklokkerne) kløvtrer. $Bov. _ (overført:) Kløtre = snakker, lader munden løbe. Sundeved (BovMus.1996.25).

kløter·bøsse	Ìkløve
Sidens top