kløter

kløtre

Se også klamre·kølle (subst.)

kløter·bøsse

subst. _ (´er K 6.2:) ¡klø·tèªbøs alm.; spor. også (tillempet højtysk) ´ªbyks _ genus: fk.

[< nedertysk klöterbüss etc. (= raslebøsse, ´dåse), jf. kløtre; Als, ØSønJy´SØ, VSønJy´S, spor. i øvrige ØSønJy´Ø, desuden $Bov; se kort; syn.: kladre·kølle, klamre·kølle, klæbre·kølle, skringle x]

Tæt afhjemlet

= rangle (legetøj til spædbørn). \ (også, overført:) èn ¡klø·tèªbøs, om en Person, der aldrig kan holde Mund. $Bov.

kløter	kløtre
Sidens top