subst.
[spor. i Østjy; syn.: klø·pog 2, klø·pind 2, kløpæl 2]
(spøgende:) om bærende stolpe, sule (i ældre huse); her kun man gnubbe sig, ligesom dyrene på en »kløpæl.
kløssen
kløterkløssenkløterkløssenkløter