Çkløseklø·stolpe

kløssen

subst. _ med sideformen kløs, kløssem. _ kløsèn alm.; klø¿s Mandø, sideform i SkastH; klysèn $Løgumkloster; *klyssem spor. i SønJy´N. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).

[vist < (diminutiv til) nedertysk klos (sideform til kloss, klus, roden i Ìklyster), jf. Grimm.DW.V.1245+1308; sideformen kløssem kan skyldes påvirkning fra rusme x; SVJy´S, VSønJy´N, spor. i SønJy´N og ´M; se kort; syn.: Ìklyster]

Tæt afhjemlet

= klase (af bær, nødder etc.). SVJy (LFogtman.ca.1810). \ (også, overført:) æn kløsèn sti¶èn (= dynge sten); æn kløsèn miñèskèr (= en klynge mennesker). *$Darum.

Çkløseklø·stolpe
Sidens top