Ìkløsekløssen

Se også Ìkløse (subst.)

Çkløse

verb. _ klø·s _ ptc.: ´èt MØJy; ´t Mandø.

[< Ìkløse 1]

= samle i en klump. vi klø·sèt jo ¡op (= kløsede op) ¨ når vi æltede leret (til pottemagerarbejde), så rullede vi sådan nogle pølser ud, og så vred vi jo sådan nogle stumper ¨ klø¿s ¨ ud. MØJy. Når man skulle »tatte (dvs. fange ål), blev ormene klø·st sammen til en klø·s (= bundtet sammen til et bundt). Mandø.

Ìkløsekløssen
Sidens top