klø·pind
kløppel| klø·pind | kløppel |
subst.
[< pog x]
1) = pæl, som løsgående kreaturer kan gnide sig op ad [spor. i Vends; syn.: klø·pind 1, klø·pæl 1, klø·stolpe, skave·pæl x] Læskure (på engen) ¨ ofte med "kløpog" (pæl) i eller uden for, som dyrene kan gnubbe sig på. DronninglundH.
2) (spøgende:) om bærende stolpe, sule (i ældre huse) [syn.: klø·pind 2, klø·pæl 2] kløø¶poo¶g = stolpe, der gik fra gulv til loft i stue eller køkken i meget gamle huse og brugtes til at klø ryggen på. Den har nok haft en bærende funktion. *AEsp.VO.
| klø·pind | kløppel |
| Sidens top | |