kløneklø·pog

klø·pind

subst. _ afvigende 1.sms.led: også (stødløst) klø´ spor. i MØJy.

 Næste betydning

1) = pæl, som løsgående kreaturer el. svin kan gnide sig op ad [Vends, MVJy, spredt i øvrige Nord-, og Midtjy (± øerne) samt i SØJy og SVJy´Ø, spor. i SVJy´V og SønJy´NØ; se kort; syn.: gnide·pæl, klø·pog 1, klø·pæl 1 skave·pæl]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

klø¿peñ¶ = En Stolpe, der rejses midt i en Kobbel (dvs. et aflukket stykke jord ved en skov), hvor ¨ Kreature gå løse, som Kreaturene kan gå hen at gnide sig på. $Lejrskov. Midt i ¡swenhawi (= svinestien) stod en ¡klø¿peç¶j, en udgået træstamme med grene på. Vends. når en dreng eller karl havde svært ved at få plads, sagde man drillende: Do ka få plas som kløøpe¶j i Bøøghòltjs swenha·w (= du kan få plads som kløpind i Bøgholts svinesti) (el. i en anden stor gårds »svinehave ¨). AEsp.VO.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) (spøgende:) om bærende stolpe, sule (i ældre huse) [spredt afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: klø·pog 2, klø·pæl 2] Renligheden var det smaat med, og det er derfor ret betegnende, at den af tagsulerne, der stod nærmest indgangsdøren, altid fra gammel tid vedblev at blive kaldt "æ kløpind". SØJy (GLind.S.61). I folkeviddet tillægges også visse udenbys en ¨ ¡klø¿piñ¶ ¨ indendørs, og velkomsten lyder (da): væ¿r så gu¶è å go te¶ è ¡klø¿piñ¶ å klø¿ dæ (= værsgod og gå hen til kløpinden og klø dig!). $Vroue.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = pind til at klø sig på ryggen (el. i håret) med [< rigsmål; spor. afhjemlet]

 Forrige betydning

4) = del af seletøj, som skal modvirke, at hest i forspand går for tæt på nabohesten [spor. i Him og Hards; syn.: skave·pig x] i ¡gamèl ¡ti¿ ¡da ¡ha·j wi èn ¡klø¿peçj¶ po dæçj ¡fjær¶mè ¡hæjst, få di ¡et sku go få ¡tæt po hwa¡açjè = i gammel tid (dvs. gamle dage) da havde vi en kløpind på den »fjermer hest, for (at) de ikke skulle gå for tæt på hverandre ¨ det var et bitte firkantet bræt, der hang i et par strikke (dvs. snore) og så en pind på en fire tommer, der var spids. $Storvorde. man syede en Træplade med en spids Pind på Indersiden af »Studetøjet, når den ene Stud under Arbejdet var slem til at ville lægge sig over mod den anden. En sådan Pind blev kaldt en Klø¶piñ¶. Hards (HPHansen.Opt.).

kløneklø·pog
Sidens top