kløgtig
klø·pind| kløgtig | klø·pind |
verb. _ klø·n/Áklø·n (K 1.9) alm.; også kly·n Fjolde, Angel. _ præs.: klön¶/klön (K 1.1) alm.; *klyn Angel. _ præt.: klø·n/klø·ñ (K 4.4) alm.; kly·nt, klø·nt Fjolde. _ ptc.: klø¿n/klø·ñ (K 1.1) alm.; klø·nt $Bov, Fjolde.
[< nedertysk klönen el. frisisk klöne; VSønJy´S, ØSønJy´SØ, Fjolde, spor. på Als og i Angel; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= jamre, beklage sig, klynke. hon ¡klön ¡å¬tin = hun klager altid. ØSønJy. hañ ¡klön mæn hañ hæ ¡it å ¡klaw· ¡öwè = han beklager sig, men han har ikke noget at klage over. $Bov. (talemåde:) Somm’ pukker ¨ ò hær it, ò somm’ klyn ò skaer (jf. skade x)¨ it = nogle praler og har intet, nogle klynker og mangler intet. Hagerup.Angel.47. \ (hertil:) klønet adj. = klynkevorn, pylret. han æ så ¡kÏø·nèr = han er så klønet. *$Fjolde.
| kløgtig | klø·pind |
| Sidens top | |