kløge

kløne

kløgtig

adj. _ klø©ti alm.; klÒ©ti Vends; klø©§ti© $Agger; *kløchtig, *kløchte ØSønjy, Als.

[vist nyere lån < rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: kløftig]

= rigsm. _ (ofte brugt benægtende:) hañ ær ejk ¡swå¿ ¡kløgti = han er ikke særlig intelligent. ØHanH.

kløge	kløne
Sidens top