kløftingkløgtig

kløge

verb. _ klø·© _ passiv (dominerende form): *kløges.

[jf. ODS. kløge, ØMO. kløjes; spredt i Djurs og MØJy]

= om opkastnings´, kvælningsfornemmelse. La vær å gi ham mier, han kløges jo i et = lad være at give ham mere (mad), han kvæles jo i det. Djurs. de ¡kÏø·©è i mi ¡ha϶s, a komè ¡ves ¡te¶ å kost ¡åp = det kløger i min hals, jeg kommer vist til at kaste op. $Gosmer.

kløftingkløgtig
Sidens top