klæp·hoved
klæp·mundet| klæp·hoved | klæp·mundet |
Se også klapning (subst.), klapning (subst.)
subst. _ med sideformen klæpning. _ klæpleµ alm.; også: klæp(è)ni SSamsø, *klæpning Tunø, NSamsø og spor. i MØJy´S. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[formentlig afledning af nedertysk Klapp (= knippe), jf. Ord&Sag.1989.18; syn.: brodde, brodning, klapning, knippe; MØJy´M og ´S, Samsø, Tunø, spor. i MØJy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= aftærsket halmknippe. en Klepling er et Knippe Halm som skjæres til Hakkelse. SSamsø (Hansteen.ca.1825). ¡klæbªni¶èr ¨ halm i store neg, til tækning og til senge. SSams.II.19. Til Tagskægget blev Halmen undertiden bunden i smaa Neg "Dukker", hvoraf der gik tre til en Klæpling, som vejede omkring ved 1 Lispund (dvs. 8 kg). HadsH (MØJy). (kartoflerne samles i en kule og) dæ©ès me¶ èn kÏæblèµ stri·hal¶m mæ tåpèn samlet fo¡rowèn = dækkes med en klæpling »stridhalm med toppen samlet foroven. $Hundslund.
| klæp·hoved | klæp·mundet |
| Sidens top | |