klęp·fisk | klępling |
subst. _ klæp´ alm.; klæ§p´ Hards.
1) = stor ål [< Ìklæp 6, hoved 3.2; spor. i Hards´SV; syn.: klæp·ål] klæphue: om stor gul ål med bred nakke. Brųndegaard.Fauna.I.234. Paa Kroge fangedes der ogsaa en Del af disse forslugne Aal, som gik under Navnet "Klæphoveder", Aal med store Hoveder. Holmsland (SprKult.XVII.110).
2) = klodset eller uforstandig dreng [jf. Ìklæp 7] Klæp = en forkjælet og pluskjæbet Dreng; skal det blot antyde det sidste, siges ogsaa enkelte Gange Klæphow¶e. *Hards (PKMadsen.Opt.). Klephoved siges om den, som er ung oc uforstandig ¨ Den dreng er ret en klephoved. *Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). æn klæpho¿j = en opløben Dreng med klodset Figur og klodset Væsen. *$Agerskov.
klęp·fisk | klępling |
| Sidens top | |