klækkelig
Çklæp| klækkelig | Çklæp |
Se også Çklæp (subst.), Ìklap (subst.), Ìklap (subst.)
subst. _ klæp _ genus: mask./fk. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; klæ÷p Vends; klæ§p $Agger, Sall, Hards; klæ§pèr $Mandø, $Vodder.
[jf. vestnordisk kleppr (= klump); jf. DSt.1926.86ff.]
1) = træklods, der bindes om halsen eller et forben på får, kreaturer eller heste for at begrænse deres bevægelse [Hards´S, spor. i øvrige Nord- og Midtjy; se kort; syn.: Ìhilde 1, klamp 2.5]
 |  Tæt afhjemlet |
(vide 1707:) Klager hyrden, at hand dem (dvs. kreaturerne) ei kand møde (jf. møde x), skal eiermanden sætte en klæppe på dem. Rougsø. Vider.III.391. (vide 1725:) Og hvem som fører sin heste ¨ med i voris mark og icke tager forsvarlige hælde (jf. Ìhld 1) eller klæpe på dem, bøde ¨ for hver hest 2 sk. (= skilling). Hards (Vider.IV.327). klæp = en Træklods, som bindes om Halsen paa Faar og som slaar dem om Benene; bruges for at hindre dem i at løbe bort..$Vejrum. En klæp er en aflang træklods, der bliver bundet om dyrets hals, saa klodsen støder mod dyrets forknæ ved hvert skridt. Brugtes mest til kalve og smaakvier. Hards. \ (spøgende, overført om kæreste:) "Hun hår nåk fåt æn Klæp o sæ" (= hun har nok fået en klæp på sig) om en lokket Pige. *Hards. "Gik han mæ Piggeren (pigerne)? Det ligner ham ellers ikke". "Naa, hans Ti æ maaske kommen no, te han aassaa ska ha Klæppen po" (dvs. have en kæreste). *NAsbæk.P.23.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = træklods el. spidstønde til markering af fiskevåd (til sildefiskeri ved Sallingsund). 36 Favne fra Vaaddet fastbindes et Stykke Grantømmer til hver Ende, som kaldes "Klæp". ¨ Disse Klæp tjene til at bære Rebene eller Enderne (af våddet) op fra Bunden og vise hvor Vaaddet er. *JySaml.1Rk.VIII.170. Ved Sallingsund havde man ca. 50 favne fra våddet anbragt en spidstønde (en "klæp") til orientering (om hvor våddet befinder sig). *HRasmussen.L.153.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = knebel i kirkeklokke [spor. i Vends, MVJy og Sundeved; syn.: klævver x]
Forrige betydning - Næste betydning
4) (plur.) = grime el. lign. til hest eller kreatur, jf. klap·træ [spredt i Sønderjy (± Als)] klæ§pèr = en Slags Grime, dannet af to Stykker Træ, der forbundne med Reb anbringes paa en Hests eller et Hornkvægs Hoved. VSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = krog, fastgjort i enden af en stang, anvendt til at trække større fisk op i båden; også om hele redskabet [spredt i Vends´NV, desuden Læsø og 1 kilde i VHanH] Torskene man fangede (med levende agn) var meget store, gennemsnitlig ca. 10 pund stykket, men torsk på 30_35 pund stykket hørte ikke til sjældenhederne. Disse torsk kaldte man kleptorsk. Når en stor torsk skulle hales indenbords havde man nemlig en stage med en bøjet pig i enden, som man huggede i torsken. Den kaldte man en klep. Damgaard.Løkkenfisker.10.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = ål med stort, bredt hoved [spredt i sogne nær Limfjorden; syn.: bred·pande, klæp·ål] Iblandt den sædvanlige Art (af ål) fanges undertiden tvende andre Arter, som kaldes Klepper og Lauer (jf. lave x). KAagaard.Thye.39. Klep eller Klep´Aal. Er en større Aal, som veier fire til sex Pund. Wilse.RI.V.230. Klæppen ¨ kjendes især fra den almindelige Aal af sit store, brede, tykke Hoved. Schade.Mors.203.
7) = stort menneske eller dyr [Hards´V, spor. i Him og øvrige Midtjy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Klep ¨ en storvoxen Dreng med stort og fyldigt Hoved. Becher.ca.1815. (digt af Thøger Larsen:) *Du kinder hind nok, æ tøll Lispunds Klæp = du kender hende nok, tolv lispunds klæppen (dvs. en kone, der vejede knap 100 kg). Hjemmen.184. de ær æn t嵶 klæp (= det er en tung klæp) siges om et Barn. Røjkjær.Opt. \ (hertil:) klæppi subst. _ klæ§pi ¨ person, stor af alder, klæppert. *Hards (F.IV.268).
Forrige betydning - Næste betydning
8) = kæledægge, forkælet barn [SVJy´V; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Klep ¨ Bruges om den, som er kellen og kræsen optugtet. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700). muers klæp = moders yndling (især om det yngste barn). SVJy. *Mens Mett’ er ret hind Muers Klæp, er Povl si Faaers Dreng. Vejrup.P.55. \ (hertil:) klæp·røv = forkælet, morsygt barn [spor. i SVJy] _ klæp·unge. Klæp´Unge ¨ en forkielet Dreng eller Barn. *Foersom.1811.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = tung regn´ eller haglsky [spredt i Him, spor. i Vends, Ommers og NDjurs] Klepper ¨ et Slags Skyer som formodes at bringe Hagl. Milling.1829. Klæpper dvs. Tordenskyer. NBWelling.ca.1840.
10) = (mindre) del af en mark [MØJy´Ø, NDjurs´Ø, spor. Ommers og MVJy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Klepper ¨ er hos Landmaalerne Betegnelse for uregelmæssige Jordlodder, som bliver til Rest ved den mere regelmæssige Matrikelinddeling. AarbRanders.1945.119. èn klæp = lille, afsides liggende jordstykke. $Voldby.
| klækkelig | Çklæp |
| Sidens top | |