ÌklægÈklæg

Se også Ìklæg (subst.), Èklæg (adj.)

Çklæg

subst. _ kle¿© VendsÌ, LæsøÇ, $Torsted, $Hellum. _ genus: mask./fk. (K 7.1). _ plur.: kle·© alm.È; ´èr Vends´SØ, $Haverslev.

\ Ìvsa. kle·© ´SØ; også *klig BørglumH; Çvsa. klæ¿©; Èvsa. klæ·© $Læsø.

 Næste betydning

1) = stikkende insekt; art flue, der suger blod af heste, kreaturer og mennesker [Vends, Læsø, spor. i Han, NØJy, Thy og MVJy; se kort; syn.: Ìanders, Ìbremse]

Tæt afhjemlet

(dengang kunne) Kleeg, Brems a Krogworm i warm Weer jør urow a di "bejst" a rens uk heller hjæm som de ku træf = klæger, bremser og »krogorm i varmt vejr gøre uro, og de (dvs. kreaturerne) »bissede og løb ud eller hjem, ligesom det kunne træffe (sig). BørglumH. en Tørveælters Lod var ikke misundelsesværdig i det dybe Hul (dvs. tørvegraven) og med Solens Brand og tusindvis af Myg og Klig, (som) i Forening gjorde Helvede hedt. BørglumH. En Klæg er ¨ let at slå, da den ikke flygter. Læsø. \ (også) = gedehams. *Olavius.Schagen.375. *HornsH (JySaml.1Rk.III.120). \ (hertil:) klæg·vejr. de er lom¶mert i da, de er kleeg´wee¶r = det er lummert i dag, det er klægvejr (dvs. vejr, der aktiverer insekterne). *AEsp.VO.II.166.

 Forrige betydning

2) (overført) = slesk, påtrængende person. Haj æ sont i Kle’g (= han er sådan en) begærlig, paahængende Person. *BørglumH (Vends). *$Hellum.

ÌklægÈklæg
Sidens top