klæffel·kinding
Çklæg| klæffel·kinding | Çklæg |
Se også Çklæg (subst.), Èklæg (adj.)
subst. _ kle¿© Nordjy, $Vroue, SVJy´SÌ; kle©¶ VSønJyÇ, $AgerskovÈ; kli¿© $Voldby; kl橶 Hards (vsa. klæ§k); klek Sønderjy´S¢; *klik Sønderjy (Kok.DFspr.I.321). _ genus: (stof´)neutr. _ afvigende bf.: *klegen (Blich.XXIII.82).
\ Ìdog kle©¶ $Darum; også kle§k NHorneH (F.); Çogså kl橶; Èvsa. klik; ¢dog klech $Rise, klich Sild.
[formerne med vestjysk stød og/eller ´k skyldes formentlig en lydudvikling parallelt med æg x, jf. DF.XXXIX.31ff.; SVJy´S og Sønderjy´V, spredt i Hards og SVJy´N, spor. i Nordjy, Djurs og Sønderjy´Ø (± Als); se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= fed, klæbrig art ler; blåler, marskler; lerblandet sandjord, sejt ler. Under Tørvemassen (i mose) støder man sædvanligen paa et tyndt Lag Klæg eller leeragtigt Mudder. Schade.Mors.108. kle¿© (er) en Slags fed Ler, som klæber sig fast til hvad man bruger til det (dvs. redskaber). $Lødderup. Mellem et rødligt Lerlag og Merglen findes et Lag Blåler ¨ Klæ¶k, som man brugte til at lave Lergulve af. HPHansen.Opt. (der findes ikke) en Steen ¨ paa den hele Sognemark, men ikkun feed Klæg, sort »Mor eller dyb Havsand. RibeAmt.1932.101. Klik = den fede Jord i Marsken. Sønderjy (Kok.DFspr.I.321). vi kjør sawte, så læeng vi ær o æ kle¶g ¨ æ kle¶g la sæj trø¶k o ka "slo ledt igjæn" onner æn stuer lass hye = vi kører »sagte (dvs. langsomt), så længe vi er på klæget; klæget lader sig trykke og kan (pga. sin bløde konsistens) "slå lidt igen" under et stort læs hø. SVJy. æ Klæeg æ saa hor som en Stien = klæget (i markjorden) er (for tiden, pga. hård tørke) så hårdt som en sten . Frifelt&Kragelund.SH.137. _ (forskellige anvendelser:) Væggene (til nyt hus) blev satte op med »Stavrer, og der blev svøbt en hel Del Rughalm´Baand om dem. Derefter blev der klasket Klæg imellem, og saa var Huset færdigt. Krist.Holmsland.16. Endnu ved Slutningen af (1800´t.) fandtes i Tarp og Kelst nogen Teglværksdrift, hvortil man benyttede Marskler eller det saakaldte Klæg (jf. klæg·sten). RibeAmt.1911´14.59. Den fede Klæg, der skulde benyttes (til årligt at smøre mure af »klægsten over med), blev af Karlen eller Drengen godt gennemæltet (med) de bare Ben. PPedersen.KF.39. klæ¿© brugtes til at mure i (dvs. mure med, som mørtel) i stedet for cement. $Fanø. (der var stor brandfare ved) utætte Skorstene, der mærkeligt nok altid var muret i Ler (Klæg). NMKrom.Fanø.I.169. "æ logåÏ" (= logulvet) kunde være af klæg, som man blandede sand i og lod stude trave rundt i uden for loen, inden man kørte det ind ¨ "klæ©" havde man nok af nede fra stranden. $Rømø. \ (også) = dynd, »slik på havbund mv. [spredt i Vadehavsegne] Disse Steder (i vige ved Nordby og Sønderho) er Bunden ¨ belagt med et indtil 1 Meter tykt Lag Mudder og Klæg, hvorpaa der er en rigelig Grøde af Tang. NMKrom.Fanø.II.86. vandet (fra Vadehavet) skyller ind og ud og efterlader noget kle©¶ hver gang. $Emmerlev. æ li¬è hawn va fål a klich = den lille havn var fuld af klæg. Sild. æ Jordbaand æ hær a sa´m Slaww som æ Hawbaand urnfor; de’ æ Klæg = jordbunden er her af samme slags som havbunden udenfor; det er klæg. VSønJy.
| klæffel·kinding | Çklæg |
| Sidens top | |