kjattekjavse

kjavs

subst. _ kjaws _ genus: fk.

[< frisisk kjaus (WbNordfries.), beslægtet med kæbe x; SVJy (±NØ), Sønderjy (± Als), spor. i Midtjy; se kort]

Tæt afhjemlet

= kæbe, mund; kæft, kaje. han ¡gåw ham ¡jæn ¡li·ch i æ kjaws = Han gav ham en (dvs. et Slag) lige på Munden (i Ansigtet). HostrupD.II.2.91. Hold Kjavs = hold mund, ti stille. Fanø. ¡h嬶 æ ¡kjaws (= hold munden), dvs. Hold Mund! $Vodder. ho¬ è ¡kjaws ¡í (= hold munden i), dvs. hold Kæft. SlogsH. \ have/bruge en farlig/»grove/vældig kjavs (el. lign.) = snakke meget/højrøstet/pralende (mv.),"bruge mund", "have en skarp tunge" [spredt i ovennævnte områder] saa¶en som han da brogger æ kjaws = sådan som han da bruger munden (dvs. som han da taler meget, højrøstet el.lign.). SVJy. Den Dreng har en slem Kjavs (= Mund). Sønderjy. dær ær æn gråw· kjaws å dæn¶ kjælèµ = der er en grove (dvs. gevaldig) kæft på den kælling (dvs. hun snakker meget el. lign.). $Agerskov. \ (hertil muligvis, som adj.:) en kjavs mund. æn kjaws moñ¶, dvs. (en) bred hængende (mund). *$Darum.

kjattekjavse
Sidens top