kipeÌkippe

kip·kalv

subst. _ afvigende 1.sms.led: også ki§p´ spor. i Vestjy (K 1.4).

[< Ìkip; NVJy, Han, NØJy, Midtjy (± Anholt, og kun spor. på Samsø), Sydjy samt SønJy´NØ; se kort; barnesprog]

Tæt afhjemlet

kælenavn for spæd kalv. Ommers (Bjerregaard.ca.1810). (sagt til barn:) Ska bette Dengsemand aap aa si Faaes Kipkall? = skal lille »dengsemand op og se fars kipkalve? Skyum.M.42. \ også kaldt: kipse·kalv [< Ìkip (i sideformen kippes); spor. i Midtjy´Ø]

kipeÌkippe
Sidens top