Çkipkip·kalv

kipe

subst.

[1651: en kiffve, som mand bær Fisk udi (PJWandal.Cat.); < middelnedertysk kiepe; forældet]

Áki·f = en vidiekurv med træbund, en lang kurv, hvori man sankede sten af marken. *$Løjt (med reference til ældre kilde). \ (hertil muligvis:) å kip = gå omkring og smaasnedkre, uden i Grunden at have lært Haandværket, (eller) udføre mindre Snedkerarbejde i Hjemmet. Maaske kommer det af det gamle Navn for en Kurv: Kippe el. Kive, da Snedkerne i ældre Tid gjærne drog omkring med en Kurv fuld af Haandværktøj paa Ryggen fra den ene Gaard til den anden. *Varde´egnen (JKamp.Opt.).

Çkipkip·kalv
Sidens top