Ìkip

kipe

Se også Ìkip (subst.)

Çkip

subst. _ kip _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end.

[< ældre dansk (hvorimod synonymet gib iflg. ODS.VI.931 synes at være en yngre omdannelse); spredt i Fjends´N, spor. på Djurs, desuden én kilde fra VSønJy]

= gib, sæt, jag (af forskrækkelse, smerte el. ubehag). de ga è kip i ham (= det gav et gib i ham), dvs. han for sammen. $Voldby. de ka gi kip i jæn¶, næ¿r hun plompèr úr mæ teµ¶, dæ sku væ ¡uªså¿ = det kan give (nogle) gib i én, når hun plumper ud med ting, som skulle være usagte. $Vroue. \ også kaldt: kipping. saa ga ed ed Kippin i hielæ hans Krop = så gav det et sæt i hele hans krop. *SDjurs.

Ìkip	kipe
Sidens top