Çkinke

Ìkinken

kinke·horn

subst. _ 1.sms.led: kjeµ·k´ $Lild, $Havbro; keµ§k´ Hards.

[< Ìkinke (men i betydning 2 vist opfattet som 1.sms.led af kink·hoste)]

 Næste betydning

1) = krumt horn (af kvæg, mest udpræget hos ged). Kinkehorn = et Krumhorn, hvormed Lam opdægges. *MØJy (HBrøchner.ca.1810).

 Forrige betydning

2) = konkylie af trompetsnegl; jf. Brøndegaard.Fauna.I.156 [spor. i ældre kilder langs Vestkysten, desuden $Havbro] låñs æ strå¿ñ le©è dær hɬès t嵶, kjeµ·khu¶èn, skra·bskjÉl = Langs ad stranden ligger der ellers blæretang, kinkhorn (buccinum ¨), muslingskaller (etc.). Kvolsgaard.F.18. (som folkeligt lægemiddel:) Naar et Barn faar Kinkhoste (d.e. Kighoste), vil de (sic!) komme sig, naar de faar sød Mælk at drikke af et Kinkhorn (¨ et toppet Sneglehus). Krist.JyF.VI.348. Keµ¶kho¶r = en meget toppet Sneglehus, kaldes således fordi nysmalket Mælk, drukket af denne, skal gøre godt for Keµ¶khå·st. Sall (PKMadsen.Opt.). (som middel mod chok:) Hwissomensti¶ dæn¶ Hand¶el blöw we ¨ skuld hon drek¶ po jæn¶ Gång¶ å stilti·en en Pæ¶l Brændmen i en hal¶ Pæ¶l Skoldmjelk ¨ å gjæm¶mel e Kjen·khu¶en = hvis den tilstand (jf. Çhandel 8) blev ved, skulle hun drikke på én gang og stiltiende en pægl brændevin i en halv pægl kogt mælk (jf. skolde·mælk) og gennem et kinkhorn. HJens.HDF.55.

Çkinke	Ìkinken
Sidens top