Se også Ìkinke (subst.)
verb.
[< Ìkinke; spor. i Nord- og Vestjy]
= sno sig, danne kurrer (om reb etc.). æ reef tvindes saa haardt, at det kinker (= løber i »kavler). SVJy.
Ìkinke
kinke·hornÌkinkekinke·hornÌkinkekinke·horn