kime

kiming

Se også kime (verb.)

kimer

subst.

[< nedertysk kiemer, afledt af kimm (= randen af tøndestaver, der når ud over bunden af tønden), jf. ODS. I.Kimme); spredt i ældre kilder fra SVJy´S]

Kime ¨ Er den, som giør kar, fade, tønder, spander, bøtter ¨ oc andet sligt karvurn af træ (jf. kar·mon) ¨ Ellers kaldet en Bødker"¨ Kimerne arbeider mest i bøgetræ. *Ribe (TerpagerÌ.ca.1700).

kime	kiming
Sidens top