kimer
Ìkimle| kimer | Ìkimle |
subst. _ ki·meµ alm.; ki·min $Voldby; spor. også *kimming. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: kimi¶èn $Voldby.
[muligvis < nedertysk kimming (= rand ved horisonten); spor. i Nordjy´S, Midtjy og SØJy; syn.: dag·brækning, dagning]
= daggry. de wo li·g i æ Ki·miµ = det var lige i daggryet. Hards (JKamp.Opt.). \ (hertil vel:) kim [jf. nedertysk kimm, sideform til kimming] i så¿n et fø· å mörki æ èt gjæwt å si et betè ki¿m imæÏ· sky¿èrèn = i sådan et føre og mørke er det gævt (dvs. rart) at se et bitte kim (dvs. en lille sprække himmel) imellem skyerne. *$Hundslund.
| kimer | Ìkimle |
| Sidens top | |