kilske
kilte·bånd| kilske | kilte·bånd |
verb. _ med sideformen kiltre. _ ki¬·t/ki¬§t (K 1.5, K 1.6) alm. (spor. vsa. ke¬·t/ke¬§t); tjilt Vends (spor. vsa, tjiltèr); (tryksvagt) kiltèr $Voldby, sideform i $Vroue; (udsporet:) *tjilk $Tolstrup; ordet står oftest tryksvagt (med tab af evt. længde og stød). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ke¬§t hhv. ke¬t Hards´SV; (ptc., tryksvagt:) ki¬tèrt $Jelling.
[< gammeldansk kilte (= klædefold); syn.: brætte, Ìfilte 3, flosse 3, Çflå]
_ kun i flg. faste forb.: kilte ¡op = smøge op [spor. afhjemlet (dog ikke fra NVJy og Østjy´M)] Var man omsider kommet til det sidste af høbjergningen i »sigerne, hvor der var vand, så måtte mandfolkene have bukserne brettet op til knæene ¨ medens kvinderne kiltede (med trykfejl: kitlede) deres skørter ved at tage den bageste side ¨ op mellem benene og hæfte dette på brystet med en sikkerhedsnål ¨ så de kunne vade i vand til knæene. ChrThagaard.K.85. håw¶ å ki¬t di ær·mèr åp, mæn¶ do waskèr dæ! = husk at smøge dine ærmer op, mens du vasker dig. $Vroue. _ kilte sig. a) (om kvinde) = kilte sit skørt op (jf. ovf.) [spor. i ældre kilder fra SønJy] _ b) (om skørt) = kravle op. (varsel:) Hvis en Piges Skørt tilfældigt kiltrer sig op forneden, bliver hun vred inden Aften. *KThuborg.Harboøre.304.
| kilske | kilte·bånd |
| Sidens top | |