kilte
kim| kilte | kim |
subst. _ afvigende 1.sms.led: også *kil´ Fanø. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®bon Tønder, Åbenrå; også ´§pèn Fanø.
[1598: Kilterbaand (AarbSkive.1918.133); spredt i Hards´SV, SVjy´V og ´S, spor. i Sønderjy]
= bånd til at kilte skørt op med. Når vi ¨ gik til kirke sammen med Olde (= bedstemor) i sin fine søndagsdragt, og vi gik over, hvor græsset var dugvådt, tog hun sit kiltbånd om livet for at skåne sin kjole. Det var et tyndt, elastisk bånd med en løkke i den ene ende og en knap i den anden. Det slog hun om hoften, mens skørtet så blev trukket passende op under det stramme bånd. ØSønJy (Stambl.II.224). Naar Rømøkvinderne skulde ud i Klitterne ¨ for at slaa Lyng, blev det blaa Forklæde opkiltet helt rundt; samtidig trak de op i den røde Nederdel og bandt et langt ¨ Kilterbaand rundt lidt nedenfor Hofterne, for at holde Forklæde og Nederdel oppe. Rømø. Naar Toften skulle graves, Klitterne beplantes, Kornet skæres med Segl ¨ skulde der "Strude" for Ansigtet og "Kiel Baand" om Skjørterne (jf. strud x). FanøUgebl. 7/5 1921. \ (hertil:) kilte·sted = stedet omkring hofterne, hvor kiltebåndet bindes [spor. i SønJy]
| kilte | kim |
| Sidens top | |