kilskkilte

kilske

verb.

[< kedel·ske (i sideformen kedelsk); syn.: Èkile 1 (efter planke), kilte]

tjilsk òp = hæfte op (om kjole), egt.: flytte gryden højere op i den åbne skorsten v. hj. af kedelskeden. *AEsp.VO.

kilskkilte
Sidens top