killinge·kat
kilske| killinge·kat | kilske |
adj. _ kilsk/kiÏsk (K 4.8) alm.; ki¬sk UlfborgH (Hards; HPHansen.Opt.), $Bov; *ki¿lsk SkodborgH (Hards; PKMadsen.Opt.); tjilsk Vends; kjilsk Han´Ø. _ plur.: u.end.
1) = kileformet (oftest om agerstykke) [< Ìkile 2; spredt i Vends´SV, Han´Ø og SønJy (±SØ, ±S), spor. i øvrige Nordjy, i Sydjy´Ø og på Djurs] E Fæn· ær ¡í ¡li ¡bre¶ i ¡bechè ¡Æ·ndèr, dænd æ let ¡kilsk = »Fennen er ikke lige bred i begge Ender, den er lidt kileformet. HostrupD.II.2.90. de er så skamle tjilsk ¨ æ støk jord ¨ de er hotte injt te a pløv = det er så skammeligt kileformet et stykke jod, (at) det næsten ikke er til at pløje (jf. hart·ad). Vends. Melmaden kunde ¨ skaaret med Haandkniv ¨ blive kilsk = tynd i den ene side, tyk i den anden. Djurs.
2) = skrå (i videre forstand) [vist videreudvikling af betydning 1; spor. i Hards og SVJy´N] ki¶lsk = kileformet, skråtliggende (om en »Stenkiste); dæn Si¶l æ så ki¶lsk (jf. sil x), det maa den ikke være. SkodborgH (PKMadsen.Opt.). Muldfjælen (på en plov) kunne stilles mer eller mindre ki¬sk _ så den vendte Furen bedre. UlfborgH (HPHansen.Opt.).
| killinge·kat | kilske |
| Sidens top | |