kile·sadde
Ìkille| kile·sadde | Ìkille |
verb.
[< Ìkile 2; spor. i Hards, SVJy og SønJy]
= skære, klippe i kilefacon (om bane af tøj). å ¡ki·Ïªskæ·r æn ¡skört = klippe en Nederdel i kileformede Bredder (den nyere Metode; tidligere havde Nederdelene hele Vidden helt op i Midien). $Vodder. \ (ptc., som adj.:) kile·skåret [med samme udbredelse som ovf.] de va Áki·lskå = det var skåret i Kiler, om et Skørt, der er klippet i Baner (i Modsætning til de ældre, der blot er rynket foroven). Als.
| kile·sadde | Ìkille |
| Sidens top | |