kige·hulÌkiger

kigende

adj. _ med sideformen kigent. _ (n/ñ/çj K 4.4; nt /ñt K 4.5:) ki·©èñ $Torsted, VoerH (MØJy); ki·©èçj $Gosmer (vsa. ki·©èñt): ki·©ènt $Houlbjerg, $Todbjerg; ki·©èñt $Hundslund, GjernH (F.II.117).

[< Çkige; sideformens ´t formentlig neutr.´endelse; spor. i MØJy, desuden $Torsted]

_ kun i flg. forb.: gøre kigende arbejde, gøre det kigende (el. lign.) = se på, at andre arbejder. gy ¡ki·©èñ ¡ar·bèÛ = gøre gloarbejde; stå og glo på, at andre bestiller noget. $Torsted. (substantiveret:) ¡a hjæÏpè ¡te mæ de ¡ki·©ènt (= jeg hjælper til med det kigende), kan siges selvironisk af den, som ser til ved et Arbejde uden at tage Del i det. $Houlbjerg.

kige·hulÌkiger
Sidens top