kigende

Ç´kiger

Se også Ç´kiger (sms.led)

Ìkiger

subst. _ Ákichè Als. _ genus: fk.

[< Çkige; spor. på Als]

= kikkert. _ kun i flg. forb.: have i kiger(en). dæ va en dil, dæ ho ham i kiche = der var en del, der havde ham i kikkert(en) (dvs. adskillige, der holdt øje med ham, var utilfredse med ham). HAlsinger. (JyTid. 3/6 1951).

kigende	Ç´kiger
Sidens top