kige·gab

kigende

kige·hul

subst.

[< Çkige; spor. i Midtjy, SVJy og Sønderjy; syn: kige·gab]

= kighul. a hår mi daw¶lè ki¿© ni¶è öwèr æ a©èr igjemel dæn betè ¡ki·©ªhwol i æ lu© = jeg har mit daglige kig ned over agrene gennem det lille kighul i lugen. $Vroue. et ki·ghål (= et kighul), dvs. et Hul paa tilfrosne Vinduer, naar det optøs med Aanden. $Agerskov.

kige·gab	kigende
Sidens top