kiddike
kig| kiddike | kig |
verb. _ kiÛèl MorsÌ; kirèl SallÇ, Fjends. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t Mors, Sall.
\ Ìdog kjiÛèl $Lødderup; Çogså kièl ´S.
[< kiddel; Mors, Sall, spredt i Fjends´N, spor. i Thy´M, Hards´NØ og Fjends´S; se kort; syn.: kildre 1, krible x, myle x, pregle x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= kildre, prikke; især om fornemmelsen i forfrosne fingre, der får varmen igen. mi fiµèr di kiÛ·lèr (= mine fingre kildrer), når Blodet i de kolde Fingre er ved at komme i Omløb igen. MorsNH. hwis è feµè kirlè, ska èn føst hål èm i ko¿l wan¶ èn stø¿r = hvis fingrene kildrer, skal man først holde dem i koldt vand et stykke tid (jf. stød x). Sall. Røgterens Hænder kom ofte til at kirle derved (nemlig ved at tætte de utætte stalddøre mv. om vinteren), men gøres maatte det, for at ikke de stakkels Høvder skulle fryse rent fordærvet. AarbSkive.1910.95. \ (også, transitivt:) saa to a en Halmstro aa kirrlt hans Nies mæj = så tog jeg et halmstrå og kildede hans næse med. *SkiveU. 2/7 1915.
| kiddike | kig |
| Sidens top | |