kidleÌkige

kig

subst. _ kik alm.; også ki¿© $Vroue; tjik Vends. _ genus: neutr./fk. (K 7.1); spor. også stof´neutr. _ plur. (sj.): u.end.

 Næste betydning

1) = blik, øjesyn [< kigge 1 (muligvis også < Çkige); spredt afhjemlet] no er de min¶ tuw¶r te å få æ tjik (= nu er det min tur til at få et kik, sagt blandt) børn der skiftes til at få et kik gennem nøglehullet. AEsp.VO. \ faste forb.: have kig på (nogen/noget) = se interesseret på, være interesseret i [spredt afhjemlet] han hår ¡nÒj ¡kik po ¡dæñ¶ ¡hús = han har noget (dvs. temmelig meget) kig på det hus (dvs. han vil gerne købe det). $Torsted. ¡a ¡ha·Û i ¡uªwæn, ¡haçj haÛ ¡kik po mæ = jeg havde en uven, han havde kig på mig (og gav mig et slag over nakken, da lejlighed bød sig). $Anholt. Di hår kik o hweranner (= de har kig på hinanden), dvs. det trækker op til kæresteri. Holmsland. æ ha kig o’ ham _ han smuchèÏè (= jeg har kig på ham; han smugler), dvs. jeg mistror ham (for at smugle). $Aventoft. _ holde kig efter/med = kigge efter, holde øje med [spor. i Hards og SVJy] di stu å holdt Kig atter ham = de (dvs. faderen og en nabo) stod og holdt øje med ham (nemlig en dreng, der skulle fæstes som tjenestedreng). SStef.SS.19. _ tage på (et) kig, tage efter lut og kig = bedømme uden brug af måleredskab (jf. lutterkig x) [spor. i Hards og SVJy] "Hvordan har De faaet Huset til at staa lige", spurgte jeg, da jeg erfarede, at Manden ikke kendte Brugen af Vaterpas. "Ja, A har jo saa’en tagen det o en Kig" (= sådan taget det på et kig). MylErich.JH.291. Det waar aaller atter Streger ¨ men han tow¶ ’et atter Lut o Kik, o æ Mu¶r stoj¶ som ’en waa støft = det var aldrig efter »streger (når Bertel skulle sætte en mur), men han tog det efter lut og kig, og muren stod, som den var støbt. Feilb.K.41.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = udsigt, udsyn over et område [< kigge 1] di hå¿r en kjön kik niè øwèr æ haw· = de har et kønt udsyn ned over haven. *$Vroue. *NPBjerreg.K.10.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = lille besøg [< kigge 1 (forb. kigge ind til nogen); spor. på Mors og i Midtjy] ta å sí øw¶èr te w¶os en betè kik = tag og se over til os et lille kig. $Vroue.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

4) (i kortspil) = syn af tilfældigt valgt kort til bestemmelse af trumf [< kigge 2] de resterende kort (dvs. de, der ikke var uddelt) lå på bordet og brugtes til kik eller ståk (dvs. man lod et kig på et tilfældigt valgt kort fra stammen bestemme farve på trumfen, eller man tog hele stammen ind, jf. stok x). *Thy.

 Forrige betydning

5) = rus [to kilder i GjernH (MØJy)] Ledt vreppen kund han aasse blyv av aa te, især næe han haai fot en bette Kik po, som it saa sjellen skej = lidt tvær (jf. vrippen x) kunne han (dvs. bedstefaderen) også blive af og til, især når han havde fået en lille rus på, hvilket ikke skete så sjældent. NAsbæk.P.4.

kidleÌkige
Sidens top