Çkende
kendelig| Çkende | kendelig |
Se også Ìkende (subst.), Çkende (subst.)
verb. _ udtale »kort 1 (med noter). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶er (K 6.2) Han´Ø, NØJy, Midtjy´Ø, Sydjy (±SØ) (syd for linjen A på kortet, øst og syd for linjen B, nord for linjen C). _ præt. og ptc.: »kort 2 (med noter); desuden rigsmålspåvirkede former på ´t (kjænt hhv. kjæn¶t), hyppigst i Østjy (spor. allerede i Lyngby.Opt.). _ passiv: (inf. og præs.:) ´ès (uden stød i 1.stavelse); (præt.:) kiñèst $Torsted (vsa. kjæñèst), $Vorning; kje·ñest $Bjerre (jf. note 11); kjæ·ñèst SVJy; kæ·ñst ØSønJy; (ptc.:) kiñ(¶)èst $Torsted.
\ Ìogså ældre kjiñ· Han´Ø; Çdog kin· $Agger; også kjiñ· i Lyngby.Opt.; Èspec. keñ· $Anholt, $Tved; ¢også kjæñ $Hundslund; £således allerede $Lejrskov; Àspor. i SønJy også (yngre) (Á)keñ·; Îfor detaljer se AEsp.Nordjysk. kort 146; om ældre nasalering se K 4.4; {også (præt.) kjeñ· $Lild; også kjÉñ· hhv. kjÉñ¶ Mors; også kjæj·/kjæ÷j hhv. kjæj¶ Han´Ø; }i ´S også spor. kin· hhv. kin¶; Ì°spor. også kjæ·n hhv. kjæ¿n; også (yngre?) ken·, kin· hhv. keñ, kin¶ Ommers; ÌÌogså kje·ñ hhv. kje¿ñ MØJy´S, Bjerre.
1) = have viden, vide besked (om sagsforhold, adfærd etc.); også i forb. kende til (noget) [spredt afhjemlet] ¡hwa¶ æ ¡dæñ¶ ¡go¿r ¡va¿r? _ a ¡kiñ¶èr æt ¡e§t = Hvad er den gård værd? _ Jeg ved det ikke, kan ikke bedømme dens pris. Hards. åm han ska ¡lÒw·, ¡de ¡kiñèr ¡eµèn = om han skal leve (dvs. vil overleve sygdommen), dét ved ingen. $Torsted. saa kinner i aasse, at de ka it hjælp, hvo mød en tylle i saaen et Swyn, de vil it trywes = så ved I også, at det kan ikke hjælpe, hvor meget (medicin) man tyller i sådan et svin (med »stivsyge), det vil ikke trives. Elkjær.JH.17. a kiñ¶e ham it añen te gåt = jeg kender ham ikke andet end til godt (dvs. kun for det gode). MØJy. når hañ komè te¶ è krow¶r, så ka æn e§k fo ham dæ¡fræ¿, de kinèr æ nåk = når han kommer til en kro, så kan man ikke få ham derfra (igen), det ved jeg nok. $Agger. a kiñ¶er it nåÛ te, om dæñ¶ kuen wa mower te nå ¨ dræµ· hæjer tø·ser = jeg ved ikke noget om, om den kone var mor til nogle drenge eller piger. Ommers (Efterslæt.245). (afvisende svar:) ¡de ¡kiñèr wò ¡hÒns = det ved vore høns, dvs. det ved jeg ikke. $Torsted. \ (hertil:) kende·mål = kendskab. æ har enè keñ·mol te¶ èt = jeg har intet kendskab til det. *VSønJy (F.II.140). _ kendest = d.s. æ hær iñ·t myr kjæñèst mæ ham = (jeg har ikke meget) kendskab til ham. *$Brarup.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = have erfaring, være fortrolig (med egn, livsvilkår, skik, arbejde etc.); også i forb. kende til (noget). ¡jæn·bær, dæm hår vi no ¡æ§ ¡kjæ¿ñ ¡mañè ¡aw¶ ¡hæ·è = enebær, dem har vi nu ikke kendt mange af her (i Sydvestjylland). $Ål. i gamèl daw· fæk æn al·ti ¡kij·lªkafè, fu da kjæn· æn e§t te ¡traj§tªkafè = i gamle dage fik man altid »kedelkaffe, for da kendte man ikke til »tragtkaffe. Skyum.Mors.I.36. toµèr, a ¡keñ¶èr dæm ¡et å ¡spi·s = (fiskearten) tunger, jeg kender dem ikke at spise (dvs. jeg har ikke smagt dem). $Tved. ¡nÒj a de ¡wæst, di ¡kjæñ·, ¡de wa å fo ¡kal·ªkyÛ = noget af det værste, de vidste, det var at få kalvekød (til middag). $Torsted. wi kinèr e§k te fål·khå϶ (= vi kender ikke til folkehold), dvs. vi holder ikke tjenestefolk (hér på stedet). $Agger. i ¡gamèl ¡daw·, ¡da ¡teñ·t wi ¡itj så ¡møj¶ we ¡de, ¡wi ¡kjæñ· jo ¡itj te¶ èÛ ¡bÉjèr = i gamle dage, da tænkte vi ikke så meget ved dét (at vi som fiskere snart mødte strid storm, snart måtte bruge årerne i vindstille); vi kendte jo ikke til det bedre (dvs. var ikke bedre vant). $Torsted. a hår ¡eµèn ¡hu·s ¡kjæçj¶, dæ hå ¡eµèn ¡metèªgaµ¶ ¡wåt ¡i = jeg har ingen huse kendt, der har ingen »midtergang været i. $Storvorde. Men ¨ stek et Foer, / De trouer a missel it hun kenner = men stikke (dvs. slagte) et får, det tror jeg minsandten ikke, hun kan. Johanne.TDM.8. ¡dæm va de ¡kæ·ñ èt, ¡di kuñ· sæt ¡dæñ ¡fe·ßè ¡væk i èn ¡hy¬·ªbosk = dem, der kendte det (dvs. forstod sig på det), kunne (på magisk vis) sætte feber væk i en hyldebusk (jf. sætte x). $Bov. ¡a ¡keñ¶èr ¡et å speÏ ¡kwot = jeg forstår ikke at spille kort. $Tved. \ (spec.) = opleve, være ude for; især i forb. kendt ¡mage(n), kendt så galt [spredt afhjemlet] no hår a liwal et ken magen = nu har jeg alligevel ikke kendt magen, (sagt i) forbavselse. Him. a ¡hå¿è ¡alè ¡kjæ¿ñ så ¡gal¶ i mi ¡daw· = jeg har aldrig kendt så galt i mine dage (dvs. været ude for lignende). $Ål. de æ da de wæst, a hå ke¿ñ = det er da det værste, jeg har kendt. $Tved. do hår ålè kjæ¿ñ, så¿n såm hon ka go fålk oñèr iw¶n = du har aldrig kendt (dvs. kan ikke forestille dig), sådan som (dvs. hvordan) hun kan gå folk under øjne (dvs. føre dem bag lyset). $Lejrskov.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = kunne identificere, genkende. (drillesvar:) Tjejjer do entj ha·m? De er i Broor te Fa·s Kesses Inger, der buwwe we sijn å Brælle´Klaw¶s = kender du ikke ham? det er en broder til fars Kristians Inger, der boede ved siden af Brille´Klaus. AEsp.VO. æ ¡kiñèr ham ¡fuèr å ¡sí èªpo¿ = jeg kender ham (for at se på; dvs. jeg kender ham kun) af udseende. $Torsted. de fleste hjem satte en ære i, at di (dvs. de ny skolebørn) kjeñ· æ ¡bo·©ªstawèr, iñèn di kam i skuèl (= kendte bogstaverne, inden de kom i skole), ikke få ku staw· (= kunne stave), og de fremmeligste ku lø·s (= kunne læse). $Vroue. Naar Børnene skal til at gaa i Skole eller før, ska di læ· å ken klåkèn (= skal de lære at kende klokken). MØJy. hañ få¡sto it ¡spe϶èt, fo hañ kje·ñ it ¡re©Ïèrèn = han forstod ikke spillet, for han kendte ikke reglerne. $Hundslund. (talemåder, med varianter:) ja ham ka èn kiñ· i¡mæ¬ huñèr swín (= ja, ham kan man kende mellem hundrede svin), dvs. han er let kendelig. $Tvis. Æn ska kiñ æn söl¶e Hu¶s o trej¶ Teµ¶: æn fårsvå¬t Kat, æn skir¶en Ka¶kelåwn å æn fårknø¶t Kveñ· = man skal kende et sølle hus på tre ting: en forsulten kat, en skiden kakkelovn og en forknyt kvinde. Hards (Røjkjær.Opt.). æn mañ¶ ska kiñès o hans møÛèµ (= en mand skal kendes på hans mødding), når den er ordentlig holdt, vidner den om husbondens orden. $Darum. æn ska kiñ· æn na¿r o hans nuèÛèr o æ stå·kèl o hans brø´pow·s = man skal kende en nar på hans noder (jf. node x) og staklen på hans brødpose. Vestjy (F.II.668). ¡ka§tªskjæ§k å ¡ho¿è ¡æµ¶, ¡dæ ska an ¡kiñ· èn ¡kå¿l frå èn ¡dr浶 = (når man bruger leen på) »katteskæg og hård eng, dér skal man kende en karl fra en dreng. $Give. AarbThisted.1948.272. di sto·r kiñèr værañèr, å di små¿ napèr værañèr = de store (dvs. velhavende, indflydelsesrige) kender hinanden, og de små napper hinanden. VSønJy (F.III,589). \ kende i¡gen = genkende [spredt afhjemlet] a ku e§t kiñ· ham i¡jæn = (jeg kunne) ikke genkende (ham.). Skautrup.H.II.105. \ (hertil:) kendelse subst. Æ har inne Kjendels til ¨ den Mand, den Ting ¨ = Kundskab, Bekjendtskab. *Højer (Saxild.ca.1848).
Forrige betydning - Næste betydning
4) = have god kendskab til, være godt bekendt med; kunne gennemskue, vurdere (person) [spredt afhjemlet] vi hår ¡kjæ¿ñ væ¡añè, sen vi wa ¡bÒ¿n = vi har kendt hverandre, siden vi var børn. $Give. Væn en ¡føst ¡lær¶ ham ¡rechtè å ¡kænd·, ¡så æ han ¡slæt ¡í så ¡uæfèn = Når man først lærer ham rigtig at kende, er han slet ikke så ueffen, underlig. HostrupD.II.2.141. do ka ¡tro¿, a ¡kiñ¶è di = du kan tro, jeg kender dig (dvs. kan gennemskue dig). $Ål. han Ákiñè nåk sin ªfålk (= han kender nok sine folk), dvs. véd at bedømme dem, han har med at gøre. $Rise. (talemåder, med varianter:) en ska kiñ· en mø¿ i èn ¡dæj·nªtråw å e§t i èn ¡spreµ·ªdañ¶s = man skal kende en mø (dvs. en ung pige) i et dejnetrug og ikke i en springdans (dvs. i det daglige arbejde, ikke i festlighed). $Vroue. a kiñ¶e dæ nåk, a kyeve dæ it (= jeg kender dig nok, jeg køber dig ikke), dvs. man ved Besked med Vedkommendes Svagheder. MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = afgøre, dømme [vist < rigsmål; spor. afhjemlet] der skal kjennes paa, om det nu ogsaa er gået rigtigt til ¨ dvs. afgives Mening om. Fanø. han blöw kjeñ sky¬·di©. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = se, mærke, fornemme [spor. afhjemlet] de wa læt å kiñ·, te dæ wa nöj í è væj = det var let at mærke, at der var noget i vejen. $Vroue. a ¡kjæ·ñ mæ så te¡åw¶ès m欷 ¡å¬· ¡dæm· ¡fræmè ¡fålk = jeg følte mig så tilovers (forladt) mellem alle de fremmede mennesker. Hards. Fraa Goer o te Goer a gek mæ mi Spaae / o kjæend hu møj Plads i dje Tørrelaae = fra gård til gård gik jeg med min spade og fik at mærke, hvor meget plads (der var) i deres tørvelade (hvor jeg overnattede). Frifelt&Kragelund.SNF.101. (råb, når man indhenter en anden i tag´fat:) kin¡mær§k (= kend´mærk!, jf. hold´tag). Mors. \ (passiv:) kendes, være/blive kendt = vise sig, kunne ses/mærkes [spredt i Nord- og Midtjy samt Sydjy´N, spor. i øvrige Jyll; syn.: kend (forb. være i kend)] de ska nåk kinès (= det skal nok kunne ses), om en kendelig forandring. $Agger. Det bille ska stoe e stej hur det æ ken = det billede (dvs. fotografi) skal stå et sted, hvor det kan ses. Him. de æ alèr kjæn¶, hu myj¶ æn så slij¶Ûèr = det kan aldrig ses, hvor meget man så (dvs. end) slider. Skyum.Mors.II.240. de ku jo åsè nåk kenès po manè o go·rkonèren, te i löwèÛ it ve jænè loft å wan¶ fræ ke·ln = det kunne jo også nok ses på mange af gårdkonerne, at de levede ikke ved ene luft og vand fra kilden (dvs. de var velnærede). NPBjerreg.ÅOmmers.29. ¡om han så ¡e·rèr ¡å¬èr så ¡møj¶, så blyw¶èr et ¡e§t ¡kjæ¿ñ ¡o ham = om han så æder aldrig så meget, så bliver det ikke kendt på ham (dvs. kan man ikke se det på ham). Hards. nu kan De se i min nakke, det er aldrig kjendt, den har været der (dvs. det kan overhovedet ikke ses, at den _ en stor knude _ nogensinde har været der). Him (Krist.DS.VI.2.436). æ ¡slow¶ mæ ¡nÒj·, mæn de blÒw ¡í ¡kjæñ¶ = jeg slog mig noget, men der blev ingen synlige mærker. $Torsted. ¡de ska ¡nåk blyw ¡tjæn¶t = det skal nok vise sig (hvem der har magten). Udtrykket kunne bruges som en forblommet trussel af folk, der ville lade sig forstå med, at de kunne hævne sig ved hekseri. AEsp.Læsø.II.153. En Dag, naar det kendtes passende (= når man følte det passende), tog Svidningen (= afbrændingen) sin Begyndelse (i et stykke hedemose, der skulle opdyrkes). Frifelt&Kragelund.DV.41. e Áblom· hæ be¡gyndt å ¡kindes = (en nyplantet blomst) er begyndt at gro (så det kan ses). AlsOrdsaml. \ (hertil vel:) kendelse subst. a ga ham èn betè kenèls = (jeg gav ham en lille) påmindelse. *$Voldby.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = anerkende, indrømme; påskønne [spor. i Midt- og Sydjy; fortrinsvis i ældre kilder] "æn må kiñ· dæm får èÛ", siger man om dem, som har gjort en godt; dermed menes, man må skjønne på det og gjøre Gjængjæld. Holmsland (Røjkjær.Opt.). a ska ken· dè fo¶ è (= jeg skal kende dig for det), dvs. paaskønne det. $Voldby. (spec.:) Kjende En = bevise sin Velvillie eller Erkientlighed ved en Foræring. Bjerre (Plesner.1818). \ faste forb.: kende ¡ved = vedkende (sig), vedgå, indrømme [spor. i Østjy] så mot a keñ ¡we, at wi war i fa¡mi϶i = så måtte jeg vedgå, at vi var i familje. $Tved. Hwo læng’ trowe do da, di vild’ aa kjend’ dæ som dje Baah’n = hvor længe tror du da de (dvs. dine forældre, hvis de ellers havde levet) ville have anerkendt dig som deres barn? NChristians.NPW.240. _ kendes ¡ved = vide af, have med at gøre; anerkende [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] wå fu¶èr fæk trelèµèr, mæn æn will e§k kinès we¶ èm = vort får fik trillinger, men det vil ikke kendes ved dem. $Agger. hañ vi¬ e§t kiñès ve hans gje¬¶ te m¶è = han ville ikke anerkende sin gæld til mig. $Vroue. (spec.:) vi ska ¡te o keñès ¡ve _ vi ska ¡te o ha be¡gøñt = vi skal til at kendes ved, dvs. vi skal til at have begyndt. $Ål. a hå stål¶èn èt fræ èn tyw¶, kiñès do ve¶ èt? (= jeg har stjålet det fra en tyv; er du med?), siges afvisende, når en spørger hvorfra man har fået noget. Vestjy (F.III.574). _ kende sig for (noget) = anerkende, at man er (noget bestemt). Naar Jordemoderen (i midten af 1800´t.) havde puslet med Barnet, flyede hun det Faderen med de Ord: "Du er vel nærmest til det, for du kender dig vel for Fader?" *AarbMors.1927.81.
8) = give (råd) [MVJy (±NV, ± Fjends´S, og kun spor. i ´SV, men inkl. Sall´S), spredt i NVJy´S, spor. i Østjy´M og SVJy; se kort; fortrinsvis i ældre kilder]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
kjiñ¶ mæ æn rå¿ = giv mig et Råd. $Lødderup. dæ kam indda Jen dæ ku kin wos Roe = der kom endda (dvs. alligevel) en, der kunne give os råd. Blich.EB.46. A søjt æ Dåkter o Hå·ñ, mæn han kun eµen Rå¶ kiñ· = jeg besøgte doktoren på hånde (dvs. personligt, jf. Ìhånd 39), men han kunne ingen råd give. Hards (PKMadsen.Opt.). kjende En Vej = vise En Vej. GindingH (Hards). A lowed Worherr’, om han kjend’ mæ nø’ Raa’, / aa tejn’ mæ te Aalters imaaen den Daa = jeg lovede Vorherre, hvis han gav mig noget råd, (da) at tegne mig til alters (= melde mig til altergang) i morgen den dag. Aakj.BE.44.
| Çkende | kendelig |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}