Ìkende

Èkende

Se også Ìkende (subst.), Èkende (verb.)

Çkende

subst. _ udtales i alm. som Èkende; (i betydning 1:) kjæ·ñ HindH (Hards). _ plur. (i betydning 2): ´er (K 6.2).

[< Èkende, jf. ØMO. kend (= tegn, kendemærke)]

 Næste betydning

1) = identifikation; genkendelse. _ kun i flg. forb.: få/tage kende på = genkende. vuo gue Hosbond forstaar beier aa ta Kiend paa Euvter, end aa sivn Lig = vor gode husbond forstår bedre at genkende urter end at syne lig (og genkende en druknet). *ALimennchar.FB.303. Jeg kunde ikke faae rigtig Kjende paa ham.*Blich.XXVIII.38. _ give/lade sig til kende [muligvis < rigsmål; spredt afhjemlet] i¡hwæm¶ i ¡ær, så kom ¡fræm¶ å gi jær te ¡kjæ·ñ = hvem I end er, så kom frem og giv jer tilkende; således råbte man ud i mørket nytårsaften til ¨ dem, der kom med bøsse og skød nytår ind. Hards. _ gå af kende. Han er goven uhr a Kennd for mæ (= han er gået ud af kende for mig), dvs. jeg kender ham ikke længere ¨ f.Ex. om Een, der med Alderen har forandret sig meget. *Sundeved.

 Forrige betydning

2) = kendemærke [spredt i SønJy´S og ´Ø, desuden én kilde fra Samsø; syn.: kynde x, kyndt x] der lå røde, gule og grønne uldtråde til "kend" i bogen (dvs. i bibelen, når degnen havde de kommende konfirmander til »overhøring). *Sundeved (ÅrsskrSottrup.1983.27). sy et Ákind· i e Áhåndtö = (sy et) kendemærke (i) håndklædet (jf. hånd·tørre). AlsOrdsaml. De saakaldte Mærker eller "Kendne" ¨ Professionelle Vævere mærkede »Trændgarnet ved paa Trændbordet at slaa en Streg paa Garnet med en Farveblyant ¨ hver 20 Alen, for at holde Rede paa, hvor meget der var tilbage paa Væven. Sundeved.

Ìkende	Èkende
Sidens top