kejtÇkejte

Se også Çkejte (verb.)

Ìkejte

subst. _ kæj·t/kæjt/kæj§t/Ákæj(·)t (K 1.5, K 1.6) alm.; kejt $NSamsø; kej·t $Voldby. _ genus: fk.Ì

\ Ìi 3KønsOmr (K 7.2) skyldes formen indlån fra rigsmål.

[< kejt; hovedparten af Midtjy´Ø, Him´SV, spredt i området Silkeborg´Herning´Holstebro, spor. i øvrige Nørrejy og i ØSønJy; se kort; syn.: kave, kav·hånd]

Tæt afhjemlet

= venstre hånd; i alm. betragtet som den "forkerte" hånd. èn ti va æ slimm te å spiis med e kejt = en tid var jeg (som barn) slem til at spise med venstre hånd. MartinNHansen.HF.31. jeg havde Tilbøjelighed til at bruge "Kejten", men tog jeg Ske eller Gaffel i venstre Haand, fik jeg øjeblikkelig en Lussing. ØH.1941.39. \ også kaldt: kejt·hånd [evt. tilbagedannelse < kejt·håndet; spor. i MØJy og Bjerre]

kejtÇkejte
Sidens top