kejs·prang
Ìkejte| kejs·prang | Ìkejte |
Se også Ìkej (subst.)
adj. _ bf.: kæj§t Hards.
[muligvis < frisisk keit (jf. Mensing.Wb.III.90); spredt i Hards´V og ´S, MØJy´SV og SØJy (±S), spor. i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen (dog sj. i NJy)]
_ kun i flg. forb.: den/æ kejte hånd = den venstre, "forkerte" hånd.
| kejs·prang | Ìkejte |
| Sidens top | |