Èkejsekejse·bånd

Se også Ìkejse (verb.), Çkejse (verb.), Èkejse (verb.)

¢kejse

verb.

[jf. ØMO. kejse III (= knejse), norsk dialekt keisa (= slå med nakken, knejse); muligvis sammenblanding af Çkejse 2 og knejse x; spor. afhjemlet (hyppigst fra Vends)]

= knejse, fremtræde stolt el. indbildsk. hañ kæjser sæ = mander sig op; hañ står å kæjser = hæver sig i Vejret, ser højt. Vends (Røjkjær.Opt.). naar man var overmodig, sagde de Gamle: do ska et kejs saa høvt mæ di Houed, do ved val et beje ind aje (= du skal ikke knejse så højt med dit hoved; du ved vel ikke bedre end andre). Bjerre. \ (hertil:) kejse·nakket = stolt, indbildsk. *Vends.

Èkejsekejse·bånd
Sidens top