ÌkejseÈkejse

Se også Ìkejse (verb.), Èkejse (verb.), ¢kejse (verb.)

Çkejse

verb. _ kej·s $Voldby; kæjs SØJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: kej·st hhv. kej¶st $Voldby.

[jf. vestnordisk keisa (= rage ud), jf. Ìkejs)]

 Næste betydning

1) = falde omkuld; især i forb. kejse ¡om/om¡kuld, kejse ¡(bag)over [MØJy´SV, SØJy´NØ, spredt i Hards (±NV, men med tilgrænsende sogne af Sall og SØJy), spor. i Midtjy´Ø og SønJy´N; se kort; syn.: dratte]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

Bjerre (Plesner.1818). han kejst li ewwe, han håed jo fåt få møj o drik = han faldt lige om, han havde jo fået for meget at drikke. SØJy. (i keglespil:) En Kegle ¨ kan kejse, naar Kuglen rammer den, og drage andre med sig. Bjerre.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = vælte (noget); især kejse korn(hob) og lign. (for bedre at få tørret negene inden hjemkørsel) [MØJy´SV, SØJy´NØ, spor. i øvrige Midtjy´Ø og i SØJy´M; se kort]

Tæt afhjemlet

Bjerre (Plesner.1818). vi kejser Kornet, der staar i Stager (jf. stade x) for at faa det tørt i Roden, altsaa vælter det og vender Roden mod Sol og Vind. MØJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) kejse (en) »kramskurv/»bagkurv (etc.) = slå (en) kolbøtte; jf. JyStud.40ff. [SØJy´NØ, spor. i SØJy´M; se kort]

Tæt afhjemlet

Han kejst en Kramskaar = han rullede forlæns rundt paa Græsplænen. NimH.

 Forrige betydning

4) = skynde sig, få fart på [jf. norsk dialekt keisa (= løbe løbsk etc.)] Keis ¨ Herom! hører egentl. til Hyrdesproget. Naar en Hyrde vil have en Flok Faar samlet og drevet til en anden Side, raaber han: Keis, herom! (= kom så, denne vej!) og de lyde hans Røst (dvs. adlyder). *HornsH (Vends; Røst.1808). til får: wet do kÉjs! wel i kÉjs hjæm¶! (= vil du kejse! vil I kejse hjem!). *Vends (F.).

ÌkejseÈkejse
Sidens top