ka¡væsel
kede| ka¡væsel | kede |
adj. _ med sideformerne kiv, kjøv, kyv. _ udtale »kort (med noter). _ neutr.: ´t (og tab af evt. stød) LBælt´S, Sønderjy alm.; *kjøjt NRangstrupH; *kjæjt TønderH. _ plur.: u.end. alm. i Nørrejy; også (med tab af stød/klusilspring:) tjij· Vends (F.); tji· BørglumH (Lyngby.Opt.); kiw· Bjerre, LBælt (vsa. kjæw·); kyw· Hards; kjæw· $Vodder; kjew· Tønder (vsa. *kjævve); kjöw· $Brarup, $Bov; Ákjöw Sundeved; Áki·f Als. _ komp. (i betydning 2): kjæwèr $Vodder; kjæw¶è Tønder. _ sup. (i betydning 2): kjæwèst $Vodder; *kjøvest Sundeved; ke·fèst Sønderborg.
\ Ìspor. vsa. tjij¶, tji; også *tjitjæ BørglumH; Çvsa. kji¿; Èvsa. tjij¶, tjí i de østligste sogne; også kjí, kji¿; mht. nærmere detaljer se AEsp.Nordjysk.169; ¢også kíè Thy´S; spor. også kij¶; £også kí HornumH; også kji¿ RindsH; Àvsa. kyw¶ MiddelsomH (i grænseområdet mod syd); Îogså kjij¶; {også kiw¶ $Ål; spor. også *kiw, *kiv MØJy´S; }også kjæw¶ ElboH (LBælt´N); Ì°også *kjow; ÌÌvsa. kjæw¶/kjæw (K 2.7), spredt også, *kjew, *kjev, *kæv; dog kjaw Åbenrå (K 2.7); dog kjåw Sild; spor. også *køv; også *køw Angel; ÌÇvsa. keèf (F.IV.261); også ke·f Sønderborg; ÌÈvsa. kjöw (Lyngby.Opt.).
[de nordjyske og de østlige midtjyske former (kí, kjij¶, tjí, kjí etc.) formentlig < et nordisk ord (*ke, *ki el.lign.); de øvrige midtjyske, de syd´ og sønderjyske (kyw¶, kjöw¶, ki·f etc.) < nedertysk keef el. frisisk kief]
1) om person.
1.1) = bedrøvet, sørgmodig (over) [spredt afhjemlet] a blywe så kyw, næer a tænker o et = jeg bliver så bedrøvet, når jeg tænker på det (nemlig at hendes kæreste måtte forlade landet). ABerntsen.SF.29. hañ si¶èr så kiw¶ u¿Û = han ser så ked (dvs. bedrøvet) ud. $Jelling. han va nåk kjöw¶, mèn vi¬ it klaw· = han var nok bedrøvet, men ville ikke klage. Sønderjy. da vi kam hjem, aa wo Mue so, hujen Pie aa mæ hai fot wo Kleje spolieret, bløw hun grow kyw ow et = da vi kom hjem (efter nytårsløjer), og vor mor så, hvordan Per og jeg havde fået vort tøj spoleret, blev hun meget ked af det. MØJy (JyUgeblad.II.414)."A er fåle kyw å et" (= jeg er meget (egl. farlig, jf. farlig 6) ked af det ), var et af de stærkeste Udtryk for Sorg. Sulkjær.Arnborg.58. (som beklagelse:) ¡de æ a da ¡kyw¶ ªå¿ (= det er jeg da ked af), dvs. det maa jeg beklage. $Gosmer. A er kyw aa’et, men a trower ett, te I ka blyv her = jeg er ked af det, men jeg tror ikke, at I kan blive her (længere). Frifelt&Kragelund.DV.85.
1.2) = træt (af); ikke meget for; utilfreds (med). næ di saa omsie bløv kief ¨ saa sku di haa et Slat Kaffe egen = når de så omsider blev trætte (af at synge og danse til langt ud på natten ved »høstgrød), så skulle de have en sjat kaffe igen. Als. Saa passet a køe te met sejstind Oe, / te sist bløw a kyw, som I val faastoe = så passede jeg køer til mit sekstende år, til sidst blev jeg træt (af det), som I vel forstår. MØJy. han ¡æ n¶åk ¡kí ¡å¿ å wæ ¡snÉj·kèr = han ¡er nok ked af, træt af (at være snedker). $Torsted. de Áa·bajt blæw han Áhastè kjæw a· = det arbejde blev han hurtigt træt af. $Løjt. fålk blöw kyw¶ å æ si·m = folk blev kede af simen (dvs. holdt op med at bruge halmreb til tækning, jf. sime x). Skautrup.H.I.39. Moer aa æ vi er gammel aa kjævve a et ¨ aa vi kund gaa aa e Avteit = mor (dvs. min kone) og jeg vi er gamle og trætte af det (dvs. af at drive gården), og vi kunne gå på aftægt. SJyMSkr.1943.159. Han hæ vurn köw a æ Soldåteri = han er bleven kjed af at være Soldat. Hagerup.Angel.108. (i tilnavn:) "Mutter kjæv a et" (= mutter ked af det) ¨ hed således, fordi hun, der altid havde noget at fortælle, som hun var forarget over, altid begyndte med at sige "å æ er så kjæv a er" (= åh, jeg er så ked af det). HGjessing.Tønder.74. Han ¡gæ¿r å æ ¡kjöw¶ ¡o¬·¡ti·ns = Han går hele Tiden og er utilfreds. HostrupD.II.2.93. (talemåder:) så kyw¶ å et som Katter å Senep = så ked af det som katte af sennep (dvs. kan slet ikke lide det). MØJy. æ æ så kjaw a èt som kat a semp = jeg er så ked af det som kat af sennep. Åbenrå (F.II.136). \ faste forb.: (være) ked i = træt af [spredt i Sønderjy´SØ, spor. i MØJy´S] æn ka Áblyw så ¡ki·f i di ¡månè ¡ræchneµè = man kan blive så træt af de mange regninger. Alsingerg. te¡sist blöw di så Áki·f i de ¡jæ eÁviñ·lè Áfløtèn = til sidst blev de så trætte af den her evindelige flytten (dvs. af at flytte så tit). Als. _ (være) ked på = træt af [spor. i MØJy´S, på Mols og NSamsø] I Tiden 1860´70 byggede man en Del af »Kampesten, men de bløw di ¡kyw¶ ªpo¿ (= det blev de kede, dvs. trætte, af; dvs. de holdt op med det). $Gosmer. _ være ked af/ved tiden = kede sig [spor. i Nord- og Midtjy] han æ ¡kí a è ¡tí = han er træt af tiden, finder tiden lang, keder sig. $Torsted. _ (underdrivende:) ked af at røre sig/bestille noget (etc.) = doven [spor. i Nørrejy] dæm¶ dær war kí ow¶ å be¡stel nøj· di tow¶ en smal¶ sko¿r = de, der var kede af at bestille noget, de tog et smalt »skår (med leen, ved kornhøst). $Ræhr. han ær kí å¿ å rö·r sæ imæl æ m嬧tièr = han er ked af at røre sig mellem måltiderne, eufemistisk om den dovne. $Vroue. _ ked af finkerne/greverne/krægerne = træt af noget el. af forholdene i det hele taget (jf. finker, grever, kræge x) [spor. i Nord- og Midtjy] han æ kyw o Krægeren = en der er ked af noget (Kræger er en ikke altfor velsmagende Blomme). MØJy. a æ ki¶k å æ feµkèr = jeg er ked af Finkerne (Forholdene). Skyum.Mors.I.132. _ ikke ked af det. a) = dristig [spor. i Nordjy] haçj war ejt kjij¶ o´e (= han var ikke ked af det), dvs. at han (dog) turde! ØHanH (AEsp.VO.). do æ rejtnok it ki o et, do kommer i dæ jenne Skjoet = du er rigtignok ikke ked af det, du kommer i det ene (dvs. den bare) skjorte. HHede.E.6. ¡æ hå ¡a¬èr wæt kí a nu· ¡teµ¶ = jeg har aldrig været bange for noget (egl.: ked af nogle ting). Thy (Balle.Opt.). _ b) = (meget) glad for [spor. i Nordjy] de er a eet ki aa· (= det er jeg ikke ked af), plejer den at sige, som gjerne vil have hvad der bydes ham. Schade.87. (gårdenes tjenestepiger måtte hjælpe til ved markarbejdet; men) de wa di no hæj¶èr it så ki¶ o¶, få dæ ku o·lti fölè let sjöw¶ mæ ve så¶n fælèsa·rbèÛ = det var de nu heller ikke så kede af, for der kunne altid følge lidt sjov med ved sådant fælles arbejde. NPBjerreg.ÅOmmers.48.
2) (upersonligt:) om forhold, hændelse (etc.).
2.1) = sørgelig, trist [spredt afhjemlet] (hun blev ofte) ængstelig eller bekymret ¨ Hendes udtryk: "Hvo æ de¶ da kjøvt!" (= hvor er dét da sørgeligt!) har vi hørt de hundrede gange. SAndr.SBH.92. de va da kjøvvt, te Maan gik hen o dø· = det var da trist, at Maren gik hen og døde. VSønJy.
2.2) = kedelig, kedsommelig; ubehagelig [Sønderjy (± nordligste sogne og Vadehavsøerne); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
en ¡kjæw¶ (el. kjöw¶) støk ¡ar·bèr = et kedt Stykke Arbejde (dvs. ubehageligt, kedsommeligt). $Vodder. de va èt kjøwt ¡optæjèn = det var en kedelig Optagning (dvs. opbinding af høstet korn), når Kornet var svajet ud (dvs. lagt på skår, især ved lejesæd, jf. svaje x). Sundeved. de æ da hatte (hartad) ¡ki·ft = det var da kedeligt! (egl.: virkelig kedeligt, jf. hart·ad slutn.). AlsOrdsaml. "De va da grow’ kjøwt," tænkte (han) ¨ no hær a spildt en hel Daw te ingen Nytt’ = det var da gevaldig kedeligt, tænkte han; nu har jeg spildt en hel dag til ingen nytte. SprogfAlm.1900.66. (sup.:) De kjøvest ve æ hjøhøst de va å stå op å æ lovt å tej, elle sætt ¨ i de gammel ta’g´hu’s, dæ va snøve og fyldt mæ spinnevøv = det kedeligste (arbejde) ved høhøsten det var at stå oppe på loftet og tage eller sætte (dvs. tage imod høet eller at sætte det ind under taget) i de gamle stråtagshuse, der var snævre og fyldte med spindelvæv. Sundeved.
| ka¡væsel | kede |
| Sidens top | |
}){kind=link}