kav·vendtked

ka¡væsel

subst. _ ka¡wÉ¿sèl HassingH (F.IV.256); kawe¿sel HassingH (Krist.JyA.T.VI.322); *ka¡væsel, *kawæsel RefsH. _ genus: fk. _ plur.: *ka¡væsler RefsH.

[1.led af uvis opr.; 2.led muligvis < værelse (jf. hus·væresel); Thy´S (± Thyholm); se kort]

Tæt afhjemlet

= lille (trangt) rum; værelse, kammer. Den bette Kavæsel var Sovkamme = det lille værelse var sovekammer. RefsH. I et gammelt hus siger man: der er så mange kavæsler. RefsH.

kav·vendtked
Sidens top