kavl
kavle·lægte| kavl | kavle·lægte |
Se også kagle (verb.)
verb. _ *koule
[jf. ODS.X.237]
= skyde, skubbe lægte (med træktov til vod påbundet) frem under isen fra ét hugget hul til det næste i rækken; som forberedelse til voddragning under isen. Stavnmanden (dvs. fiskerbådens fører fra sommerfiskeriet, jf. stavn·mand x) søger saa der (dvs. ved tredje hul) at "faa Stilling" paa Lægten lige for Hullet, og saa fremdeles. Dette kaldes at "koule". *Sallingsund (JySaml.VIII.178f.). (som vbs.:) Der maa ¨ naar man er kommen en 30´40 Favne (dvs. 50´70 m) frem, (pga. tovets tyngde) sættes en Mand til at "»strente" Rebene eller trække dem op paa Isen og atter fire ned af dem, efterhaanden som Koulingen skrider frem. *Sallingsund (JySaml.VIII.179).
| kavl | kavle·lægte |
| Sidens top | |