kav·fætterkavl

kav·håndet

adj. _ med sideformen kav·hændet. _ afvigende 2.sms.led: også *´håntje VennebjergH (Vends); også *´hå·n ØHanH (Lyngby.Opt.); ´heñèÛ VHanH (F.); også ´hå·ñè Hards; også (i bf.) ´hå·ñèr Sall (F.).

[< Çkav 2]

 Næste betydning

1) = kejthåndet, venstrehåndet [Nordjy, Hards´N, spredt i øvrige Hards og i Fjends´S, spor. i Ommers´V og SVJy´N; se kort; syn.: kavet·håndet, kej·håndet]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

(hyrdedrengen) tu en stejen åp i wenster håend (han wa kawhåene). Han smer så, alt hwa han kund = tog en sten op i venstre hånd (han var kejthåndet); han smed (den) så, alt hvad han kunne (mod et genstridigt får). Sand.E.23. (spec.:) Æ er kawhaande (= jeg er kejthåndet), sagde Ajs Kræn (= Anders Kristen), han kviede sig ved at bekende politisk Kulør. LandNordv.I.255.

 Forrige betydning

2) (om båd:) til at drage pulsvåd (jf. puls·vod x) hører to skæve både: den »"højrehåndede" og ¨ æ kaw·hå·ñèr ¨ = den "kavhåndede" (dvs. båden til venstre). *Sall (F.II.895+114). *Sall (HRasmussen.L.175).

kav·fætterkavl
Sidens top