kav·fæt
kav·håndet| kav·fæt | kav·håndet |
subst.
[< Çkav 1; 2.sms.led < ´fæt (2.led i kav·fæt), men omtolket til fætter 2; syn.: kav·fæt, kavling]
= person, som arbejder akavet el. udfører dårligt arbejde. haj er i wærre kawfætter te å law bröjninger = han er en værre kavfætter til at lave brodninger (dvs. til at binde halmknipper, jf. brodning 1). *AEsp.VO. *AEsp.LB.11. \ (også) = tvær fyr. Mæ skul wal entj trov, do wu te i Kawfætter, e tvær uremle Mog lisom ham, do er kaltj op etter = man skulle vel ikke tro (dvs. man må ikke håbe), du (dvs. et drengebarn i vugge) bliver til en kavfætter, en tvær, urimelig fyr (jf. møg x), ligesom ham, du er opkaldt efter. *Thise.LS.II.260.
| kav·fæt | kav·håndet |
| Sidens top | |